EjendelsregisteretDækker alt - over alt

Inventarlisten eren del af Ejendelsregisteret

Hav styr på dit indbo inden du får brug for det

En inventarliste er en oversigt over det du ejer. Hos os ligger serienummer, kvittering og billeder samlet på hver enkelt ting, så listen også holder som dokumentation over for forsikringen.

Hvad er en inventarliste?

En inventarliste, også kaldet en indboliste, er en fortegnelse over de ting du har i dit hjem, din bil, dit sommerhus eller din virksomhed. Den bruges når noget skal dokumenteres: efter et indbrud, en brand eller en vandskade, ved en skilsmisse eller et dødsbo, og når du flytter.

De fleste opdager først hvor lidt de kan dokumentere, når skaden er sket. Kvitteringen er væk, serienummeret stod på en æske der blev smidt ud, og de eneste billeder er nogle feriefotos hvor cyklen tilfældigvis er med.

Hvad skal med på en inventarliste?

Jo mere du kan vise for hver ting, jo lettere er sagen at gøre op. Start med det dyreste og det der er lettest at stjæle: telefon, computer, cykel, kamera, ur og elværktøj.

  • Navn, mærke og model, så det er tydeligt præcis hvilken genstand det drejer sig om.
  • Serienummer, IMEI eller stelnummer. Det er det der beviser at netop den genstand var din.
  • Købskvittering med dato og pris. Uden den ender en skade ofte med en erstatning efter skøn.
  • Billeder af hele tingen og af kendetegn som ridser, gravering eller signatur.
  • Ting uden serienummer som kunst, møbler, smykker og keramik. Her er billederne det hele.

Inventarliste til forsikringen

Et forsikringsselskab vil typisk se købskvittering, serienummer, billeder af genstanden og, ved tyveri, en politianmeldelse med journalnummer. En liste i et regneark med "sofa, ca. 8.000 kr." er bedre end ingenting, men det er papirerne bag den, der afgør erstatningen.

Det er ikke en forsikring

Vi erstatter ingenting og er ikke part i din sag. Det vi gør, er at sørge for at du har dokumentationen samlet den dag forsikringen spørger.

Derfor en digital inventarliste

En inventarliste på papir eller i et regneark på computeren har det med at forsvinde sammen med det den skulle dokumentere.

  • Den brænder ikke, når huset gør
  • Kvitteringerne falmer ikke, og de forsvinder ikke i en skuffe
  • Serienummeret kan slås op af en finder, hvis noget bliver stjålet
  • Dokumentationen kan følge med til køberen, når du sælger

Sådan laver du din inventarliste

  • Opret dig som privat eller erhverv.
  • Tag 2 til 4 billeder af tingen og ét af serienummeret.
  • Skriv serienummeret ind og vedhæft kvitteringen, hvis du har den.

Din inventarliste ligger derefter på Min side. Se eksempler med elværktøj, iPhone og keramik, eller læs hvor serienummeret sidder på de mest almindelige ting.

Kom i gang med din inventarliste

20 ejendele inkluderet for 19 kr./md. Opsig når som helst.